Tip     Print     RSS     Del    

Klippeøen kalder (Rønne Theater)

Af  HENRIK LYDING

Offentliggjort 03.07.10  kl. 12:28 

Årets Bornholmerrevy forsøger nye veje. Som helhed er resultatet forfriskende og morsomt.

Rønne Theater:

KLIPPEØEN KALDER

Tekster: Troels Thorsen, Vicki Berlin, Line Mørkeby m.fl.

Musik: Mads Strandgaard m.fl.

Scenografi: Vibe Pock-Steen

Iscenesættelse: Kristian Holm Joensen

Til den 31. juli

Bornholmer-revyen er ung og anderledes. Den forsøger nye komiske veje; nogle af dem er vildveje, andre er gode ideer, der mangler en ekstra gennemskrivning eller en bedre forfatter for at slå igennem for alvor.

Plus en udlugning af det alt for politisk korrekte, der præger en del af satiren. Det bliver så forudsigeligt, når man ved, hvem der altid er skurkene. Men så er der heldigvis også dem, der bare er morsomme. Som Vicki Berlins vinder af Miss Paradisbakke 2010.

Sikken en takketale hun holder til det danske folk. Om de store ting i verden, for det er det, hun virkelig ved noget om, synes hun selv: ”Pas på dyrene, selv går jeg altid i irriteret pels” eller ”Man skal ikke gøre noget for usselt mammut!”

Jamen, søde Vicki, det er lige så sandt som det er dumt sagt. Og vidunderligt dum, det er du, i egen tekst og med det komiske revy-talent piblende ud af kroppen. Du underspiller, du er virtuos til de små virkemidler med den store effekt. Du er det lysende trumfkort i en i øvrigt glimrende kvartet. Tag blot Troels Thorsen, eksperten i kejtede og usikre mænd – han skulle bare have nogle bedre tekster at kejte rundt i.

Hans hundedressør er nemlig sjovt tænkt. Anders Juuls klima-konference også, men alt, alt for lang. Både Thorsen og Juul har selv skrevet teksterne, og den slags er altid svært for en instruktør. Men Kristian Holm Joensen, hvis vidunderligt krøllede hjerne ellers mærkes velgørende gennem hele revyen, burde have taget kniven frem her. Han burde også have gjort noget ved de ikke alt for sikre sangstemmer.

Et dystert sangnummer om at være arbejdsløs i udkantsdanmark og lidt senere et ABBA-potpourri overbeviser slet ikke vokalt, selv om ideen om de bornholmske lyksaligheder på ABBA-rytmer er ganske sjov.

Derimod er det svært at få nok af Anne Vester Høyer som pædagogløst barn i børnehaven, eller bredbaget sikkerhedsvagt sammen med Vicki Berlins emsige kollega, der laver rektalundersøgelse på en sagesløs mand. En gummihandske (på engelsk glove) og et potpourri, der konstant bytter love om med glove – så fyger et dybdeborende, meget, meget morsomt revy-nummer flot over brædderne i Rønne.

Andre skægge indslag er kurset om omgangstone mellem naboer, hvis den ene part er en rocker, det søde og rørende stemningsbillede med det ældgamle par og rollatorerne, de to talende vulkaner på Island, det fortravlede ægtepar, der lynplanlægger sig ud og ind af et ægteskab, eller X Factor-parodien, hvor en af tilskuerne bliver stemt hjem, lige som gensynet med Vicki Berlins evigt-debiltalende teenager fortsat fornøjer. Endnu en trumf for folkeskolen!

Og så vælter salen ellers til sidst i nummeret om TV2s meteorologer, der altid skygger for med bagdelen for Bornholm, med det resultat, at der er bælgmørkt på hele Bornholm under vejrudsigterne. Og da de jo bliver længere og længere - og dummere og dummere - i fjernsynet, må man frygte for kronisk formørkelse! Godt de har en begavet og anderledes sommerrevy til at lyse op på klippeøen.