Tip     Print     RSS     Del    

Don Juan (Simonsens Have, Den Gamle By)

Af  JOHN CHRISTIANSEN

Offentliggjort 11.07.10  kl. 20:43 

Uropførelsen af Johan Ludvig Heibergs næsten 200 år unge "Don Juan" i Den Gamle By i Århus er en fin opdagelse.

SIMONSENS HAVE. DEN GAMLE BY ÅRHUS

DON JUAN

Af Johan Ludvig Heiberg

Teaterselskabet

Spilles 12.-16. og 19.-22. juli kl. 19.00.

Hvem vidste, at også Johan Ludvig Heiberg skrev et stykke om den evige forfører Don Juan? Teaterselskabet Pulchra Semper Veritas har gravet det frem og giver nu dets sceniske uropførelse 198 år efter, at det fik en privat Mester Jakel-opførelse hos den 21-årige Heiberg. Oehlenschläger skal ved den lejlighed have værdsat dets kvaliteter.

Her er allerede tydelige træk af tekstens mester Heiberg. Forbilledet er Molieres "Dom Juan ou les festin de de pierre" (Don Juan eller stengæstebudet), hvis prosa Heiberg har omsat i elegante vers. De var i de rette munde hos Teaterselskabet, som gengav dem med en dejlig teksttydelighed og ikke mindre en fin musikalitet, som gjorde det til en fornøjelse at lytte.

Molieres tekst er også forbilledet for Lorenzo da Pontes og Mozarts opera, som det er fornøjeligt i sig selv at have i baghovedet. Heibergs Don Juan er en selvglad forfører, hvis mord på kommandanten ligger et halvt år forud.

Man er ved at give Mathias Justesens Don Juan ret i, at det da ikke kan være en dødssynd at elske blandt andre de charmerende knibske bondepiger, Ane Bank og Laura Klindt Nielsen, men kommandanten dukker alligevel op på en hvid marmorhest af papmaché og trækker forføreren ind i retfærdighedens flammer.

Heiberg skrev desværre ikke scenen, da de to bondepiger samtidig skulle besøge Don Juan. I stedet lader han Don Juan behændigt snakke sig fra at betale sin gæld til en kræmmer (Jesper Wolff). Donna Elvira (Amalie Jeppesen) er her Don Juans gemalinde, som er gået i kloster, og hans tjener, som vi fra operaen kender som Leporello, hedder Sganarel, som Jesper Øllegaard med sit specielle komiske talent laver en vittig parodi ud af, samtidig med at han giver stemme til moralske anfægtelser over sin herre. Den altid overbevisende Tue Lindholt er her den ene bondepiges kæreste.

Teaterselskabet får ikke offentlig understøttese. Det er professionelt virkende amatørteater af bedste slags. Dets leder Torben Frische og instruktøren Anne Kehlet Bavngaard beviser endnu engang, at klassisk teater kan spilles i sin originale form og virke mindst lige så tirrende "moderne" som tidens mere eller mindre begavede bearbejdelser.

Det lille orkester med en bearbejdelse af Glucks balletmusik til "Le festin de pierre" fra 1761 hører med til helhedsfornøjelsen.