Tip     Print     RSS     Del    

Idylia (Det Flydende Teater, Frederiksdal)

Af  HENRIK LYDING

Offentliggjort 26.07.10  kl. 10:19 

Fin Frank Jæger-kabaret på Furesøen

Det Flydende Teater, Frederiksdal

IDYLIA

Af Hanna Liv Møller

Musik: Fredrik Mellqvist

Iscenesættelse: Mikkel Flyvholm

Til den 20. august

Fløjlsbukser, pibe, kunstnerliv – og kærlighed. Vuggende af sted på Furesøens bølger svøbes vi ind i fortællingen om digteren Frank Jæger og hans ”Idylia” – drømmen om kvinden, kunsten og kærligheden forenet i naturen. Smukkere kan det næsten ikke blive denne søndag eftermiddag, hvor vinden pludselig pisker små skumsprøjtende og bådvippende bølgetoppe som antydede billeder på de storme, Jægers liv også rummede. Som når idyllen blev for massiv. Når den trygge og forudsigelige borgerlighed kæmpede med oprøret og de dunklere sider af livet. Når digteren følte sig splittet mellem lysten til at male med de lyse farver – ”Jeg elsker livet” – og nødvendigheden af at skrive om det dragende mørke og farlige.

I Hanna Liv Møllers enkle og fine dramatisering for tre skuespillere og to musikere bliver denne splittelse fysisk synlig i Mads Riisoms fascinerende portræt af Frank Jægers indre stemme. Han er dissonansen i lykken, skarp og farlig, en drilsk og spotsk havmand i beskidte og stumpede overalls, han er tvivlen, uden hvilken det aldrig bliver kunst, men bare banalt. Det bliver det aldrig hos Riisom – ung skuespiller i stærk udvikling. Jæger selv får liv af Pelle Nordhøj Kann, der både har 1950’er-udseende og fin sans for digterens kampe, mens Malin Brolin-Tani spiller Jægers kone, Kirsten, med indtrængende sødme og rørende sårbarhed i udtrykket.

Som forestilling betragtet er det en blanding af dramatisk kabaret og litterær søcafé med vin i glassene og et overgivent bud på Jægers lyrik, der driller med ordene, spækker med billeder og flirter med sjove rim til Fredrik Mellqvists herligt jazzede musik, der både rummer poetiske ballader og insisterende sange, når den rå virkelighed trænger igennem det lyse sind.

Til sidst vender Frank Jæger tilbage til storbyen. Landlig idyl, først omkring Furesøen og siden på Lolland, bliver for meget. Han må ud, væk og hjem. Af sted på bådebroen går han, mens vi andre vugger tilbage over bølgerne, forfriskede af mødet med en næsten glemt digters stærke ord, levendegjort af tre unge skuespillere.