Tip     Print     RSS     Del    

Oliver (Nyborg Voldspil)

Af  HENRIK LYDING

Offentliggjort 29.07.10  kl. 11:50 

Ikke ret vellykket amatør-musical på Nyborg Vold.

Nyborg Voldspil

OLIVER

Af Lionel Bart

Dekoration: Henrik Rasmussen

Kostumer: Christina Heidtmann

Koreografi: Nina Maria Bendixen

Kapelmester: Peter Bendtsen

Iscenesættelse: Sofie Sarbo

Til den 15. august

Nyborg Voldspil har en lang og imponerende tradition bag sig. Mange talenter er blevet udklækket her. Om det også vil være tilfældet for nogle af de medvirkende i ”Oliver”, er svært at sige. Dertil er forestillingen nemlig udpræget en ensemble-musical, hvor 60 medvirkende boltrer sig i et mylder af mindre roller. Nogle synger hæderligt, andre gør bare, hvad de kan. Sådan må det nødvendigvis være med amatører. Af hovedroller er egentlig kun skurken Fagin værd at skrive hjem om. Det gør vi så. Michael Hedam er et solidt bud på rollen, om end hans amatørtalent uden tvivl rækker til et mere nuanceret portræt end det, han får lov at levere her.

Julekalender-hyggeligt

For Voldspillet har i år fravalgt en professionel instruktør, og det mærkes fatalt. Overspil florerer voldsomt og uklædeligt, og om psykologi personerne imellem er der ikke tale. Heller ikke når det gælder dekorationer og kostumer er der professionelle kræfter bag, og det ses desværre. Aldrig har det lurvede og snuskede 1800-tals-London været så julekalender-hyggeligt. Små renskurede og atmosfæreforladte dukkehuse, som matcher kostumerne, der ligner en ufrivilligt komisk blanding af ”Sommer i Tyrol”, 1950’er-look og ”Jomfruburet” med kjoler i alle længder og stilarter, undtagen den rigtige. Ikke en plet er der på de mange rendestensunger, plattenslagere og ludere, der befolker musicalen. Til gengæld render de glad og gerne rundt i moderne sejlersko!

Tilmed har man temmelig uforståeligt lagt et par nye og ikke-krediterede numre ind i den i forvejen meget lange musical. De lyder mest af alt som noget, der er blevet til overs fra ungdomsskolemusicalen ”Atlantis” og klæder bestemt ikke.

Måske er Nyborg Voldspil økonomisk trængt, jeg ved det ikke, men de professionelle bagmænd er det døden at spare på. Det er dem, der kan løfte en stort anlagt amatør-musical op i det luftlag, hvor den for alvor bliver værd at se på.