Offentliggjort 02.09.10 kl. 21:39






Man må vide, hvad man går ind til, for at undgå at kede sig.
ARCHAUZ
BEST BEFORE
Aarhus Festuge
Rimini Protokoll
3.9. kl. 20, 4.9. kl. 14.
I det digre festugeprogram, som kan ligne et udsalgskatalog fra et varehus, står Rimini Protokolls forestilling "Best before" som det første tilbud under teater. Det er det ene af kurator Christian Lollikes udvalgte tilbud.
"Best before" er dog en speciel form for teater, hvilket man må være klar over på forhånd. Det er computerteater. Det er en virtual world. Alle publikummer har hver sin controller guide, som de kan følge og styre deres egen avitar med, mere eller mindre. Det er nærmest et lille malet æg, som man kan følge på en stor projektionsflade. Mere eller mindre.
Hver avitar vokser op i et symbolsk samfund præget af de svar på en række eksistensielle spørgsmål, som dens publikummer vælger at give den. Man skal vist være en trofast ven af computerspil for at opnå den optimale styring.
Det er også væsentligt, at man har et godt forråd af engelske ord, når de fire levende personer på scenen kommenterer livets mange valg. Det var let at høre, hvem i salen der rådede over det.
Er de to præmisser i orden, kan man roligt begive sig til Archauz og få en hyggelig aften. Det er underholdning om livet, som man dog næppe bliver klogere på.
Personligt må jeg indrømme, at de to timer blev lange til det kedsommelige. Jeg tilhører nemlig gruppen, for hvem computerspil er dødens pølse, for hvem for mange pointer på fremmedsproget engelsk glipper, og for hvem det udramatiske talk theater kommer til at køre i samme rille.
Nu ved enhver forhåbentlig, om underholdningen venter eller ej.