Netflix i 4k – stream film og tv-serier i ultra-HD
Stream løs på Netflix til et billede i virkelig god opløsning og kvalitet. Det giver den bedste filmoplevelse, hvor du bliver draget helt ind i historien til en billedkvalitet, der kommer så tæt på virkeligheden som muligt.
For selvom indholdet gør en stor del af arbejdet, når vi taler om at kunne opsluge dig i din yndlingsserie eller -film, så skal billedet altså også helst være behageligt at se på, for at oplevelsen kommer helt op at ringe.
Der må jo gerne være lidt lækkerhed og elegance over det. Og lige netop hvad det angår, så sker der i disse år en masse – udviklingen er de senere år gået relativt stærkt. Og det er lidt vildt at tænke på, hvordan hvert et nyt format lykkes med at revolutionere vores forhold til det at se noget på en skærm.
Formatet HD gav os, for bare at tage et eksempel, da dette format blev lanceret, en helt ny og hidtil ukendt film- og serieoplevelse, som overgik alt, vi tidligere havde set.
Til at starte med var formatet virkelig eksklusivt, men stille og roligt gjorde det os forvænte, og nu synes de fleste af os, at formaterne inden HD er helt vildt gammeldags at se tv i.
For at kunne se tv i 4k på Netflix skal du have den rette skærm og internetforbindelse
Netflix 4k dækker over den gode Netflix-oplevelse, du kender, men set på en digital skærm i en særlig skarp opløsning. Dermed er det altså ikke på alle skærme, at du kan se Netflix i 4k. De 4k, 4 kilo, eller 4 tusind, refererer til de 4000 pixels, en skærm skal have på den brede led for at kunne vise i formatet 4k.
Ud over at have en skærm, der kan vise i den høje opløsning, skal du desuden have en hurtig internetforbindelse, der sørger for, at internettet kan følge med og ikke går i hak. Spørger man Netflix selv, så lyder anbefalingen på, at du minimum skal køre på en forbindelse på 25 Mbit, når du ønsker at se Netflix tv i en 4k-opløsning.
Her er det oplagt at anbefale en fibernetforbindelse, som i høj grad vil kunne levere hver gang. For lige at give en indikation af hvad der ligger i en 25 Mbit-forbindelse, kan det siges, at mange danske husstande klarer sig med omkring 12-15 Mbit. Der skal altså en god forbindelse til for rigtigt at kunne vise film og andre programmer i 4k, men for filmentusiaster og serie-glade personer er det helt sikkert værd at prioritere.
Lækkerhed i din streaming
Det giver bare lige det sidste ekstra til din film- eller serieoplevelse at se den i bedste kvalitet. Og derfor er det at se Netflix i 4k en rigtig lækker mulighed. 4k-formatet trækker det hele et niveau op, så du rent faktisk kan få din egen lille hjemmebiograf til at konkurrere med en rigtig biografoplevelse.
Snart vil du ikke kunne holde dine venner og familiemedlemmer fra skærmen. 4k er jo niveauet over HD, eller ’high definition’, som vi alle efterhånden har stiftet bekendtskab med og haft glæde af. Fordi 4k er niveauet over HD, bliver formatet 4k ofte betegnet ’ultra high definition’, eller på dansk ultra-HD – termen ’ultra’ er altså bare sat før den allerede eksisterende betegnelse. Spørgsmålet må være, hvad et eventuelt senere format får af navn, hvis man fortsætter samme navngivningsstrategi.
Bemærk, at det ikke er alle serier, programmer og film, du kan se i formatet 4k
Uanset at du har den rette skærm og internetforbindelsen på plads, så skal du være opmærksom på, at det altså ikke er alt, der ligger på Netflix, du kan se i 4k. Det er nemlig sådan, at den enkelte film eller serie, eller det enkelte program, skal være optaget og produceret til formatet, for at det kan vises i 4k.
Og det er altså ikke alle Netflix’ produktioner, der er det. Faktisk er det langt fra dem alle, der er det, men flere og flere af de nye produktioner tager højde for at kunne vises i formatet. Netflix selv er også ret stolte af, at man kan se et udvalg af deres film og serier i den høje kvalitet.
Det er særligt titler produceret fra omkring år 2016 og frem, der kan ses i 4k. Og eftersom der hele tiden lægges nye film og serier ind på Netflix, er der altså hele tiden mulighed for at finde nye skønne yndlinge blandt programmerne, som kan ses i den høje opløsning.
Netflix and chill på speed
Den skønne disciplin ’Netflix and chill’ har bestemt fået en opgradering, siden Netflix har bekendtgjort, at man nu kan se mange af deres programmer i en (endnu!) højere kvalitet. Men husk nu lige, inden du inviterer på ’Netflix and chill’, at sikre dig, at du har formaliteterne på plads såsom den tilstrækkelige forbindelse og den brede skærm.
Ellers risikerer du bare at floppe frem for at imponere! Nu er det ikke for at love for meget, men det bliver helt sikkert lettere at få en Netflix-date i stand, hvis du siger, at du viser film i den nyeste og allerhøjeste kvalitet.
Disse film og tv-serier på Netflix kan du se i 4k
Blandt de programmer, serier og film, du kan se i 4k, er der nogle af de helt store titler. Derfor vil der helt sikkert også være noget for dig. The Blacklist, Breaking Bad, The Crown og Chef’s table er der alle – for at nævne en række titler i forskellige genrer.
Lav en søgning på google for at finde langt flere titler, og så er det bare med at finde en lækker serie for dig. Som sagt bliver der hele tiden uploadet nye programmer, som kan ses i 4k, efterfølgeren til HD.
Alt, du behøver, er et Netflix-abonnement, en skærm med en bredde på mindst 4000 pixels og en god internetforbindelse – gerne en forbindelse på 25 Mbit. Så har du ingredienserne på plads til den allerbedste filmoplevelse, markedet har at byde på.
Anmeldelser af siden:
- Sofie X. Klein-Jepsen 10/10