Tænk på miljøet og spar penge på din nye iPhone

Vi valfarter til genbrugsbutikker i stor stil, når det handler om tøj, møbler, service og nipsting. De seneste års opblomstring af retromode, miljøbevidsthed og en generel holdning om, at genbrug igen er acceptabelt, har for alvor sat liv i genbrugsbutikker og antikvitetsforretninger rundt omkring. Diverse online platforme bugner med privatpersoner, der sælger, bytter og køber nyt, gammelt tøj, så de både kan skrabe penge sammen ved at sælge det, de ikke længere bruger, og samtidig spare masser af penge ved at købe brugt tøj – langt det meste fejler jo ingenting, hvis det overhovedet har været brugt.

Der er brug for en udvidelse af genbrugstanken

Når vi nu er så gode til genbrug, når det handler om tøj og møbler, hvorfor gør det sig så ikke gældende, når det kommer til elektronik? Faktisk er det nærmest modsat i denne branche. Langt størstedelen af os ejer en smartphone og rigtig mange skifter deres ud jævnligt, også selvom den gamle ikke fejler noget. Når det kommer til elektronik og iPhones, lever vi i høj grad i en køb, brug, smid væk-kultur, uden tanke på hverken vores økonomi eller miljøet.

Apple lancerer jævnligt en ny iPhone og i den forbindelse skrotter mange deres gamle model – ikke fordi den fejler noget, men fordi de vil have den nyeste model. Det er der sådan set ikke noget galt i, men hvorfor ikke lade den fuldt funktionelle model leve videre hos en anden person, som ikke har brug for den nyeste model?

En brugt iPhone er også en rigtig god løsning, hvis dit barn skal have sin første telefon. Uanset hvad man synes om det, er samfundet i dag præget af, at mange har iPhones – også i de små folkeskoleklasser. Tanken om at skulle bruge en formue på en iPhone til sit barn er måske ikke så tiltalende, så her er det oplagt at finde en brugt iPhone, så det er lidt mindre ærgerligt, hvis den får skrammer i løbet af skoledagen. Desuden er det en god måde at lære sit barn om genbrug og miljøhensyn, da de kan se med egne øjne, at den nye iPhone ikke fejler noget, selvom den har været ejet af en anden før.

Glæd din pengepung og miljøet – Køb din nye iPhone brugt

Den enorme produktion af iPhones, og elektronik i det hele taget, er en stor belastning for miljøet, som kan reduceres ved at sende brugte iPhones videre til andre brugere, frem for at lade dem ligge i en skuffe indtil vi en dag smider dem ud.

Hvis du, ligesom mange andre, interesserer dig for miljøet og gerne vil gøre en forskel, så overvej om du ikke skal købe en brugt iPhone, næste gang din smartphone skal skiftes ud. Mange iPhones er fuldt funktionsdygtige, når de skiftes ud, så hvorfor ikke spare miljøet for belastningen ved produktionen af nye telefoner samt bortskaffelsen af gamle, og købe en brugt iPhone i stedet? På nogle telefoner kan man slet ikke se, de har været brugt, mens andre har enkelte brugsspor, som nemt kan dækkes med et cover eller repareres hos en forhandler.

En anden fordel ved at købe bruge iPhones er desuden, at du ikke bindes til et bestemt abonnement i en lang periode. Ofte er der en bindingsperiode på 6 måneder, når man køber ny telefon, hvilket hurtigt tilføjer et relativt stort beløb til et i forvejen dyrt køb. Ved at købe en brugt iPhone kan du frit vælge det abonnement, du vil have, så du kan få den bedste og billigste løsning til dit forbrug.

Hvis du er bekymret for at købe brugte iPhones hos privatpersoner, eller hvis du ikke vil have nogle brugsspor på din nye telefon, så læs næste afsnit om professionelle forhandlere af brugte iPhones.

Slut med bekymringer når du køber brugt elektronik

De fleste har måske tænkt på, om de skulle købe deres næste iPhone brugt, men har droppet idéen, da der er for mange risici forbundet med at købe brugt elektronik af privatpersoner. Der er ingen garantier for, at din nyindkøbte iPhone virker i morgen, og så er det pludselig en dyr investering, selvom du har sparet penge ved at købe en brugt model.

Disse bekymringer kan du blive fri for, hvis du vælger at købe din nye, brugte iPhone hos en professionel forhandler. Efterhånden som der kommer mere fokus på miljø og genbrug, dukker der også flere forhandlere af brugte iPhones op. Det kan være svært at vide, hvilke der er gode, og hvilke der måske ikke leverer de bedste produkter, så vi har fundet to, som på kort tid har opnået stor popularitet, netop på grund af deres troværdighed, gode service og ikke mindst den høje kvalitet de tilbyder til gode priser. Du kan læse mere om de to virksomheder og deres grundtanker herunder.

Phonetrade

Phonetrade var, med egne ord, de første af sin slags i Danmark – det vil sige de første til at skabe et koncept om køb og salg af istandsatte iPhones. Virksomheden er bygget op omkring konceptet pre-owned telefoner. Det vil sige, de telefoner du køber her, altid har været ejet af andre før dig. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de har været brugt.

Phonetrade køber telefoner fra både private og virksomheder, så nogle af de ”brugte” telefoner herfra har i virkeligheden kun ligget på et lager i en virksomhed og har aldrig været ude af kassen. Phonetrade opdeler deres iPhones i kategorierne ”rigtig god” og ”helt ny”, så du nemt kan få et overblik over, om der kan være små brugsspor på din valgte iPhone eller ej.

Phonetrade har desuden fire fysiske butikker, så du kan se produkterne, hvis du ikke bare vil købe dem gennem webshoppen.

Refurb

Refurb tilbyder, ligesom Phonetrade, istandsatte smartphones og andet elektronik til billigere priser, end hvis du skulle købe produkterne fra ny. Virksomheden arbejder for at få fokus væk fra den lineære økonomi, hvor vi køber, bruger og smider væk, og vil i stedet have os til at tænke cirkulær økonomi, hvor vi ikke smider funktionelle produkter væk, men i stedet genbruger og genanvender dem – til gavn for både vores private økonomi og miljøet.

Hos Refurb genanvendes dele fra de produkter, som ikke kan sælges videre til genbrug. På den måde skåner virksomheden miljøet mest muligt, og får så meget som muligt ud af de produkter, de får ind.

Anmeldelser af siden:

  • Cecilie I. Larsen 10/10

You may also like...

Leave a Reply

Your email address will not be published.