YouTube Music – ny streamingtjeneste fra den velkendte gigant

YouTube har netop lanceret deres nye koncept YouTube Music og går dermed ind i kampen mod streaming-giganter som Spotify og Apple Music.

Konceptet består af tre forskellige abonnementer, som hver indeholder forskellige tjenester. Selvom navnene minder meget om hinanden, er der stor forskel på indholdet i pakkerne. Vi giver dig her et overblik!

YouTube Music: Gratis, men heller ikke meget værd

Pris: 0,-

Denne pakke minder om gratisudgaverne af Spotify og Apple Music. Du kan lytte til musik, men ikke uden at blive forstyrret af reklamer undervejs. Det er desuden ikke muligt at gå væk fra app’en eller sætte din mobil på låseskærm, uden at musikken stopper med at spille.

YouTube Music Premium: Klassisk musikstreaming uden reklamer

Pris: 99,-

For 99,- om måneden kan du lytte til alt det musik, du vil, uden at blive forstyrret af reklamer i tide og utide. Denne type abonnement har desuden ekstra fokus på musikvideoer. Du kan også downloade dine favoritsange og -albums, så du kan lytte til musik, selvom du er offline. Denne pakke svarer til de betalende udgaver af Spotify og Apple Music.

Det eneste minus er, at der ikke findes en udgave til studerende til 49,-, som vi ellers kender det fra både Spotify og Apple Music.

YouTube Premium: Betal lidt mere og få meget mere

Pris: 119,-

Dette er løsningen, hvor du får klart mest for pengene. Her får du både adgang til den reklamefri udgave af YouTube Music og eksklusiv adgang til YouTube Originals, som er YouTubes eget originalt producerede videoindhold.

For kun 20 kr. mere end hvad Spotify og Apple Music skal have for musik-streaming alene, får du altså musik-streaming, reklamefrit YouTube og originalt videoindhold oven i hatten.

Familiepakker

Med YouTube Music Premium og YouTube Premium er der desuden mulighed for at oprette en familiepakke, hvor du kan koble op til seks personer fra samme husstand på abonnementet. Hver person får sin egen side, så playlister, foretrukne videoer, osv. ikke bliver delt på tværs af familiemedlemmerne.

Familieabonnementet koster henholdsvis 149,- og 179,- om måneden og giver adgang til det samme indhold som beskrevet ovenfor.

 

YouTube Music YouTube Music Premium YouTube Premium
Pris 0,- 99,- 119,-
Kan køre i baggrunden 🚫

Slip for reklamer 🚫

Download til brug offline 🚫

Adgang til Youtube Originals 🚫 🚫

Familiepakke 🚫 149,- 179,-

Er du i tvivl om, hvorvidt du skal opsige din nuværende streamingtjeneste og i stedet hoppe på en af YouTubes løsninger? Intet problem!

YouTube tilbyder nemlig en tre måneders gratis prøveperiode for enkeltpersoner og én måneds gratis prøveperiode for familieabonnementer, så du/I kan prøve tjenesten af, før I beslutter, om det er noget for jer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *