Kviknet – Et selskab med skarpe priser
Kviknet er en virksomhed, der har specialiseret sig i at levere internet. Faktisk er dét at levere internet, det eneste virksomheden gør. Du kan derfor ikke få for eksempel et abonnement til din telefon med oven i hatten, når du køber internet hos Kviknet – to services, som en del af de lidt større selskaber ellers ofte kombinerer.
Virksomheden startede op i 2013, hvor de ønskede at komme ind på markedet med godt internet til en rigtig god, skarp pris. Kviknet har hovedsæde i Odense. Filosofien og visionen bag Kviknet var nemlig at gøre internettet bredt tilgængeligt til en pris, der ligger i den helt lave ende af markedet og på den måde være med til at presse hele markedet lidt ned i pris.
Gå til afsnit
- 1 En ny spiller på markedet
- 2 Kun internet via kabler – ikke så meget hurlumhej
- 3 Disse typer forbindelser udbyder internetudbyderen nu og i fremtiden
- 4 Hvilken hastighed kan jeg forvente, når jeg vælger Kviknet?
- 5 Et selskab med skarpe priser og nul skjulte gebyrer
- 6 Kviknet er vellidt blandt sine kunder
En ny spiller på markedet
I og med at Kviknet startede op i 2015, har de jo som bekendt kun eksisteret i 5 år. Af samme grund er virksomheden en stadig ny og relativt lille spiller på markedet. Virksomheden har dog på mange måder store armbevægelser, og en af de måder, det bliver tydeligt på, er, når man ser på brandets meget personlige måde at gå til deres marked på.
Virksomheden synes at være af den overbevisning, at markedet helst ikke skal fungere sådan, at der sidder nogle få tunge spillere og styrer hele markedet, som var markedet præget af monopoler.
Dog er virksomheden lille på nuværende tidspunkt, men det betyder ikke, at det ikke er en virksomhed med potentielt rigtig store ambitioner. Af samme grund bliver det spændende at følge virksomheden, og se hvor vidt, de kan drive det. For at virksomheden prismæssigt kan holde sig konkurrencedygtig, er det klart, at den må holde omkostningerne så langt nede som muligt i så lang tid som muligt.
For i udgangspunktet har man jo ikke de samme muligheder som en lille virksomhed, som de meget større og langt mere etablerede virksomheder har. Disse forhold tager virksomheden højde for ved at lade rigtig meget foregå online, for dermed at kunne bruge kortere tid på nogle af virksomhedens processer, end hvis det skulle klares på anden vis. Faktisk siges det, at Kviknet i realiteten ikke har noget fysisk kontor.
Kun internet via kabler – ikke så meget hurlumhej
Kviknet udbyder bare én type internet, og det er den type, der går via kabler. De udbyder dog denne type internet i to hastigheder og også til to forskellige priser. Hastighederne på de to abonnementer kan du se lige nedenfor.
Du får en router ud, som det hele skal kobles på, og det foregår så brugervenligt, at du kan gøre meget af det selv. Routeren er fuldstændig tilsvarende den, som den større virksomhed TDC sender ud, når de skal have koblet deres brugere på nettet.
Det er ligeledes TDCs kabler, der benyttes, når du får leveret internet af Kviknet, og det kan du betragte som en slags sikkerhed for, at du får internet, der lever fuldstændig op til det produkt, du ville få, hvis du var kunde hos en hvilken som helst anden eksisterende internetudbyder på markedet.
At du hos Kviknet kun kan få internet via kabler, vil altså så også sige, at du hos udbyderen ikke kan få en mobil bredbåndsforbindelse. Kviknet tilbyder både internet til private og til erhverv.
Disse typer forbindelser udbyder internetudbyderen nu og i fremtiden
DSL-forbindelser: Den mest udbredte forbindelse hos Kviknet er på nuværende tidspunkt DSL-forbindelsen. Denne type forbindelse kommer lige nu ud til de største dele af landet, og det er altså ganske sandsynligt, at det også er den forbindelse, der går ud til din husstand. DSL-forbindelsen er også den, på nuværende tidspunkt, mest kendte af Kviknets tre typer forbindelser.
Fiber-forbindelser: Ikke over alt, men på udvalgte steder, udbyder Kviknet også internet via fibernet. Lige nu er det kun en række udvalgte boligforeninger, der er så heldige at kunne få glæde af dette lynhurtige internet. Fibernettet er dog i den større sammenhæng også en banebrydende nyhed på markedet, og det kan altså af samme grund tage sin tid, inden det bliver udbredt over hele landet.
Coax-forbindelser: Får du internet via en Coax-forbindelse, vil det sige, at du i realiteten får dit internet via dit tv-kabel. Denne måde at få internet på er allerede mulig hos et mindre udvalg udbydere såsom blandt andet Dansk Kabel TV, Stofa og Yousee. Hos Kviknet er Coax-forbindelsen endnu ikke en realitet, men det kan den snart blive. I hvert fald har virksomheden løsningen på tegnebrættet til lancering inden længe.
Både hvad angår Coax-forbindelserne, men i særlig grad også hvad angår fibernettet, er det tydeligt, at Kviknet er en virksomhed, der forsøger sig med at komme frem på beatet og at fremtidssikre egen eksistens. Når først fibernettet bliver udbredt, hvilket det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at sætte et konkret tidspunkt på, så gælder det altså om at have været med fra starten, hvis man ønsker at gøre sig gældende inden for feltet.
Når først et meget stort antal husstande og brugere får øjnene op for fibernettet, så kommer de internetforbindelser, vi kender i dag, ikke længere til at kunne stå distancen. Fibernettet er altså bare noget helt andet, når vi taler hastighed og driftssikkerhed. Fibernettet er helt klart fremtidens net.
Hvilken hastighed kan jeg forvente, når jeg vælger Kviknet?
Hos Kviknet kan du vælge et abonnement med en makshastighed på 100 Mbit per sekund og et abonnement med en makshastighed på 150 Mbit per sekund. Priserne på de to muligheder ligger på 199 kr. per måned for den førstnævnte og 270 kr. per måned for den sidstnævnte mulighed.
De to hastigheder, du kan vælge, dækker over to makshastigheder, hvilket fortæller, hvor hurtigt internettet har kapacitet til at være, men ikke nødvendigvis hvor hurtigt det er hos netop dig. Hvor hurtigt data via internettet kommer frem til netop din husstand, handler nemlig ofte i rigtig stor grad af kvaliteten af de kabler, der går ud til dig.
Har du for eksempel kabler, der har en maxkapacitet på 50 Mbit per sekund, får du altså ikke hurtigere internet end denne kapacitet, selvom du hos Kviknet vælger et abonnement med en højere maxhastighed. Sådan foregår det i øvrigt, uanset hvilken internetudbyder du vælger.
Alligevel er der en gang imellem nogle, der bliver forvirrede over netop dét. Desuden skal det her i forbindelse med hastigheder også bemærkes, at hastighederne på upload og download altid varierer. Taler vi for eksempel om en maxhastighed på 100 Mbit per sekund, betyder det i realiteten, at det er en maxhastighed på 100 Mbit per sekund på download, hvorimod der ’kun’ er en makshastighed på 35 Mbit per sekund på upload.
Samtidig er der for 100 Mbit-abonnementet også en minimumshastighed. Den lyder på 5 Mbit per sekund for download og 0,5 Mbit per sekund for upload. Ved den lidt større pakke, 150 Mbit-pakken, lyder værdierne på en maxhastighed på 150 Mbit per sekund for download og 50 Mbit per sekund for upload. Minimumsværdierne for denne løsning hedder 101 Mbit per sekund for download og 20 Mbit per sekund for upload.
Et selskab med skarpe priser og nul skjulte gebyrer
Gebyrer – og særligt de skjulte af slagsen – er altid trælse. Hvorvidt der er tendens til, at man kan forvente at støde ind i skjulte gebyrer eller ej, afhænger i høj grad af, hvilken branche vi taler om. Branchen inden for udbud af internet er dog desværre et af de steder, hvor du rigtig ofte kan støde på disse trælse og ofte uventede gebyrer.
I denne sammenhæng interesserer Kviknet sig rigtig meget for sine kunder og virksomhedens kunders behov og har derfor valgt mere eller mindre at gå imod strømmen. Hos Kviknet vil du derfor ikke komme til at opleve de trælse, skjulte gebyrer – det er i hvert fald noget, virksomheden ofte selv bryster sig af. Ser man på kundetilbagemeldinger til virksomheden virker det også til, at denne gennemsigtighed er noget af det, kunderne sætter rigtig meget pris på ved Kviknet.
Kviknet er vellidt blandt sine kunder
Der er flere ting, Kviknet ifølge sine brugere gør rigtig godt. At de er en virksomhed, der går meget op i ikke at føre deres kunder bag lyset, så at sige, ved at opkræve gebyrer, som kunderne ikke er forberedte på, er blot en af disse ting.
At kunderne er glade, og at kunderne stoler på Kviknet som internetudbyder, ser man nogle tegn på, hvis man går ind og slår virksomheden op på en hjemmeside som Trustpilot. Her ligger Kviknet med en rigtig flot og høj score på mere end 4 ud af 5 og mere end 8 ud af 10 – det er altså en flot tilbagemelding at få fra sine kunder, og særligt når man leverer en service inden for et felt, som der i sammenligning med mange andre produkter, kommer en relativt lav grad af feedback fra kunderne på.
Ser man på Kviknets score i sammenligning med andre internetudbydere, så ligger Kviknet altså i top. Så det er meget tydeligt, at virksomheden har en kundeskare, der i oprigtig forstand stoler på Kviknet og har lyst til at beholde dem som deres internetudbyder.
Anmeldelser af siden:
- Julie X. Schmidt 10/10