Party-højtalere 2020: Find den bedste højtaler til fest

Mange er enige om, at en fødselsdag uden kage er helt forkert, og en fest uden musik er en lige så flad omgang. Den tammeste og mest tavse omgang. En vellykket fest kalder på en god højttaler, så latteren frit kan bruse med en tilsvarende volumen, og så alle føler sig fristede til at vise deres nyeste TikTok moves.

En højttaler til fest skal heller ikke være en hvilken som helst type højtaler. De populære og æstetiske højtalere fra Sonos egner sig perfekt som multirumshøjtalere, men for at få de helt rigtige party-højtalere skal vi op i en lidt anden klasse. Vi taler om store, batteridrevne højtalere, der giver en kraftig lyd, og som er et statement i sig selv.

Med en stor og kraftfuld højtaler kommer du langt, når vi planlægger fester. Skal festen have et særligt twist, kan du også overveje et underholdende indslag. Danmarks nye festportal Festguru kommer med en række forslag til, hvordan du kan indtænke festunderholdning, så din fest bliver endnu mere mindeværdig.

Festguru leverer også selv underholdning til fester i form af blandt andet tryllekunstnere og komikere, ligesom de leverer alt fra mad ud af huset til festpynt, fotografer, lokaler, telte og lyd.

Uanset om din næste fest skal være med festarrangører, eller om du vil holde en havefest med egen playliste og højtaler, håber vi, at du med nedenstående guide kan blive klogere på, hvad markedet har at byde på.

5 store og batteridrevne party-højtalere

Guiden er baseret på fem fremragende festhøjtalere, der er på markedet i 2020, og som kommer med forskellige funktioner og i både den høje, lave og mellem prisklasse.

The New SOUNDBOKS

https://www.hifiklubben.dk/hojttalere/tradlose-hojttalere/soundboks-the-new-soundboks-bluetooth-hojtaler/

Vi begynder med en af de helt store krabater, for når det handler om lyd, er større bare bedre. The New SOUNDBOKS lever fuldt op til sit navn med et vanvittig lydtryk på op til 126 dB – det bliver ikke meget vildere end det. Denne SOUNDBOKS har desuden et hul igennem sig, som giver en endnu federe bas, end vi ellers er vant til fra store højtalere. Den har en imponerende batterilevetid på op til 40 timer. Og hvis du ønsker det helt store set-up, kan du trådløst parre højtaleren med op til fire andre SOUNDBOKSE. Af andre forbindelser kan nævnes tilslutning til mikrofon, instrumenter og DJ mixer.

Oven i den fabelagtige lyd og mange forbindelsesmuligheder er SOUNDBOKS også meget robust. Den kan holde til både varme og kulde, regn og sne. Det betyder, at du kan have højttaleren stående udenfor i haven, uden at være bange for vejret – og at lidt spildt øl heller ingen skade gør. SOUNDBOKS ser robust ud og er det også. Der er ikke mange ulemper ved The New SOUNDBOKS, så den er klart prisen værd, hvis du vil blæse gæsterne bagover.

Specifikationer

  • Pris: set til 6.699 kr.
  • Mål: 43 x 66 x 32 cm
  • Vægt: 15,4 kg
  • Batteri: op til 40 timer
  • Materialer: ramme i aluminium, kabinet i krydsfiner, aftageligt metalgitter
  • Forbindelser: mikrofon, instrumenter, DJ mixer
  • Trådløs forbindelse: Bluetooth
  • Lydtryk: max 126 dB
  • Andet: støv- og vandafvisende


JBL PartyBox 300

https://dk.jbl.com/baerbare/JBLPARTYBOX300EU.html

En anden stor og kraftig højtaler, der sætter gang i festen, er JBL PartyBox 300. Den ligger en prisklasse under SOUNDBOKS og har et helt andet udtryk. Udseendemæssigt er den langt mere pompøs med indbygget lysshow, der understøtter stemningen. En højtaler som PartyBox skal ikke stå i hjørnet, men have en central plads midt på gulvet, hvor både lyd og lysshow får lov at komme til sin ret.

Mærket JBL er kendt for sine professionelle højtalere, og PartyBox er ingen undtagelse. Med denne festhøjtaler får du klang og bas af højeste kvalitet med JBL-signaturlyd.

Specifikationer

  • Pris: set til 2.999 kr.
  • Mål: 31 x 32 x 69 cm
  • Vægt: 15,8 kg
  • Batteri: op til 18 timer
  • Trådløs forbindelse: Bluetooth
  • Forbindelser: USB, guitar- og mikrofonindgang
  • Andet: lysshow med forskellige stemningsindstillinger


JBL PartyBox 1000

https://www.power.dk/hoejttalere-og-lyd/partyhoejtalere-og-dj-udstyr/jbl-partybox-1000-festhoejttaler/p-986573/

Vi bliver ved JBL, men tager lige et smut forbi topklassen igen. Her finder vi JBL PartyBox 1000. Med en opgradering fra PartyBox 300 får du her en endnu kraftigere højtaler, som er større både udenpå og indeni. PartyBox 1000 kan med sin fremragende lyd fra det godt 30 kg tunge korpus blæse de fleste omkuld. Heldigvis er denne store basse nem at transportere med rundt takket være et praktisk håndtag og et diskret hjul. Flyt festen hen, hvor du vil. Og tag både mikrofon, guitar og eksterne enheder med dine favoritplaylister med, som du med USB-porten let kan tilslutte.

Ligesom PartyBox 300 får du også lysshow med i handlen. Udseendemæssigt ligner de to højtalere hinanden og er begge gode bud på festhøjtalere. Den store PartyBox 1000 er dog både kraftigere og større, hvilket selvfølgelig også kan mærkes på prisen. En eksklusiv feature ved denne store højtaler er, at den har en DJ boot disk, så du virkelig kan få lov at lege med lydene.

Specifikationer

  • Pris: set til 6.495 kr.
  • Mål: 47 x 45 x 105 cm
  • Vægt: 31,2 kg
  • Trådløs forbindelse: Bluetooth
  • Forbindelser: USB-port til eksterne enheder, mikrofon- og guitarforbindelser
  • Andet: lysshow og DJ Pad, let at transportere med håndtag og hjul


Sony GTK-XB72

https://www.power.dk/hoejttalere-og-lyd/partyhoejtalere-og-dj-udstyr/sony-gtk-xb72-festhoejtaler/p-989294/

GTK-XB72’eren kommer ikke med det mest mundrette navn, men til gengæld med mange andre fordele, blandt andet er prisen nem at overskue for de fleste. Denne højtaler fra Sony er ikke nær så flamboyant som de tre første, men lyden er stadig fantastisk med EXTRA BASStm-teknologien, der forbedrer den dybe og tunge baslyd. Derudover får du også lysshow for alle penge ligesom ved de to JBL PartyBokse. GTK-XB72’erens belysning tilpasser sig musikkens rytme, så det nærmest bliver umuligt ikke at lade sig gribe af rummets stemning.

Kompakt må være nøgleordet for denne højtaler. Den fylder mindre end PartyBoxene og kan både stå på højkant og ligge på siden i bedste ghettoblaster-stil, uden det ændrer lydkvaliteten, så du nemt kan indrette dit set-up. Du kan også tilslutte op til 50 kompatible højtalere. Hvornår man har brug for SÅ mange højtalere, er ikke til at vide, men du har i hvert fald mulighed for at skabe den ultimative opstilling. GTK-XB72 er et rigtigt godt bud til dig, der ønsker en god og kompakt festhøjtaler uden at skulle gribe alt for dybt i lommen.

Specifikationer

  • Pris: set til 1.799 kr.
  • Mål: 34,5 x 64,5 x 37 cm
  • Vægt: 12 kg
  • Trådløs forbindelse: Bluetooth og Party Chain med kompatible højtalere
  • Andet: lysshow synkroniseret med musikken, EXTRA BASStm-teknologi


Ultimate Ears HYPERBOM

https://www.elgiganten.dk/product/lyd-hi-fi/hojttalere/133176/ultimate-ears-hyperboom-barbar-bluetooth-partyhojttaler

Vi runder af med et rigtig godt bud fra Ultimate Ears. HYBERBOOM er brandets hidtil største og mest højlydte bærbare højtaler. Med adaptiv EQ (adaptiv equalizer) får du den optimale lyd, der tilpasser sig omgivelserne, uanset om du er ude eller inde. Batteritiden er på 24 timer, så den burde kunne holde festen kørende længere end de fleste danseben.

Ligesom SOUNDBOKS er HYBERBOOM modstandsdygtig over for diverse festlige uheld. Den er bygget til at tåle ølsjatter og andre fugtige skænk. Udseendemæssigt minder den også mest om SOUNDBOKS. Du får altså ingen lysshow med denne i højtaler, til gengæld får du et stilrent design og fantastisk lyd til en pris, hvor de fleste kan være med.

Specifikationer

  • Pris: set til 2.999 kr.
  • Mål: 19 x 19 x 36
  • Vægt: 5,9 kg.
  • Batteri: op til 24 timer
  • Trådløs forbindelse: Bluetooth
  • Andet: nem musikdeling, modstandsdygtighed, adaptive EQ

Anmeldelser af siden:

  • Ellen Schulz 10/10

You may also like...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *