Hvad er en IP-adresse?

Skal du finde din IP-adresse så klik her: http://www.ip-adressen.dk/

Hver eneste gang du tænder for et stykke elektronik, der kan kobles til internettet, er det relevant at tale om IP-adresser. En IP-adresse er en unik sammensætning af fire talsæt af et til tre cifre med punktummer imellem.

Den vil for eksempel kunne se ud som følger: 12.111.2.11 eller 211.211.2.11. Når du har adgang til internettet, om det så er fra din computer, din telefon, en tablet eller et fjerde device, så får du tildelt en IP-adresse. Talkombinationen, du får tildelt, er unik. Det vil sige, at der altså ikke på samme tid sidder flere brugere af internettet rundt omkring i verden med den samme IP-adresse.

Undtagelsen til denne regel er, at internetbrugere eller enheder, der bruger det samme trådløse Wi-Fi-netværk alle på samme tid eksisterer under et fælles IP. Bogstaverne I og P står i IP for ’Internet Protokol’ og svarer altså til det system, som gør, at dit device i en eller anden forstand kan identificeres.

Mange internetbrugere skænker ikke deres IP-adresser mange tanker og kender nødvendigvis heller ikke til, hvilken IP-adresse de bruger internettet fra.

Din IP-adresse er din computers telefonnummer

I og med at din IP-adresse består af en unik sammensætning af tal, så kan den bruges til (i nogen grad) at identificere din computer. Man kan både tale om, at din IP-adresse fungerer som et slags ID-nummer, som indeholder nogle oplysninger om din computer og din brug af den.

For eksempel fortæller din IP-adresse noget om din geografiske lokation – dog ikke mere specifikt, end at den inden for et antal kilometers radius kan sige noget om, hvor i landet du befinder dig. På samme tid kan din IP-adresse indeholde informationer om, hvilke sider du har besøgt, imens du har været online, og hvilke aktiviteter du har udført på en side – for eksempel hvis du har skrevet en kommentar til en artikel eller et blogindlæg.

Dog kan din IP-adresse i nogle sammenhænge bedre beskrives som din computers telefonnummer end som ID. Det er nemlig sådan, at når du ønsker specifikke informationer fra internettet, så skal internettet vide, hvor det skal sende disse informationer hen, for at du modtager dem. Laver du derfor en søgning på en online søgemaskine, er det altså på grund af din IP-adresse, at du på din computer modtager søgeresultatet.

Forskellen på fast og dynamisk IP-adresse

Din IP-adresse er ikke mere din computers identifikations- eller telefonnummer, end at det er et tal, der ændrer sig. Går du på internettet lige nu, har din computer derfor ikke nødvendigvis den samme IP-adresse, som da du var på nettet i går via samme computer.

På de fleste netværk tildeles du en ny IP-adresse hver eneste gang, du går på nettet, og dermed er dine IP-adresser altså dynamiske. Ønsker du en fast IP-adresse, kan du dog typisk godt få det – ofte mod et gebyr for netop denne service hos din internetudbyder.

Og en fast IP-adresse kan der være flere grunde til, at du gerne vil have. Benytter du for eksempel din computer som arbejdscomputer, og ønsker at få adgang til det interne netværk på din arbejdsplads, så skal din arbejdsplads typisk kende din IP-adresse, da de jo sandsynligvis ikke er interesserede i at logge udefrakommende ind på deres interne net.

Ligeledes kan det være, at du har en anden form for samarbejde online, hvor de personer, der sidder ved de andre computere, også skal vide, at det altså er dig, de kommunikerer med.

Sådan kan du skjule din IP-adresse

Ligesom du kan have interesse for at kunne blive identificeret via din IP-adresse, kan det også være, at du har dine grunde til at have lyst til at skjule din IP-adresse. Er det tilfældet, så skal du koble dig på en Proxy-server, som netop har den funktion, at den slører din IP-adresse.

En Proxy-server er en server, der kan have et væld af IP-adresser tilkoblet på en og samme tid, og det tilmed fra mange forskellige steder i verden. Når du så bruger internettet via Proxy-serveren, så er det kun Proxy-serverens IP-adresse, der vises udadtil, og de sider, du kommunikerer med, har derfor ingen ide om din lokation og lignende faktorer.

Du kan let tilkoble dig til en sådan privat forbindelse ved at klikke på funktionsværktøjet, der typisk er placeret til højre for adresselinjen, når du benytter internettet, og så vælge ’privat browsing’. Du vil så også bemærke, at de sider, du besøger, betragter det som om, at det er første gang, du besøger dem.

Det vil sige, at går du for eksempel ind på et socialt medie, som du ellers ofte benytter, så skal du logge ind med din bruger forfra. I samme ombæring gøres det altså tydeligt, at mange hjemmesider gemmer en eller anden mængde information om deres brugere, så længe man bruger ikke-skjulte IP-adresser.

Sådan finder du din IP-adresse

Hvad er så min IP-adresse på nuværende tidspunkt, tænker du måske. Ønsker du svar på dette spørgsmål, kan du faktisk relativt hurtigt få det – det er slet ikke så svært. Her får du lige kort af vide, hvordan du finder din IP-adresse, hvis du benytter Windows, da det er et af de styresystemer, der er mest kendt og udbredt.

Benytter du ikke Windows, er ’konfigurationsindstillinger’ der, du skal starte med at lede efter svar. I Windows vil du kunne finde din IP-adresse ved at gøre som følger: Klik på ’start’ i nederste venstre hjørne af din skærm, klik dig herefter ind på det, der hedder ’kontrolpanel’.

Klik så på ’system’ og vælg fanen ’computernavn’, hvorefter du bruger kommandoen ’ping’. Nu kender du din computers navn, og det skal du kende for at kende din computer IP-adresse.

Husk computernavnet – du kan eventuelt kopiere det eller skrive det ned – og gå tilbage til startskærmen. Her vælger du så igen ’start’, denne gang efterfulgt af ’kør’. I tekstfeltet, der kommer frem, skriver du ’ping’ efterfulgt af din computers navn, som du lige har fundet frem til. Gør du som her beskrevet skulle, du meget gerne på denne måde finde ud af fra hvilken IP-adresse, din computer benytter internettet.

You may also like...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *