Soundbar test 2020

Når du sidder klar med en god film på dit TV med høj opløsning, stor skærm og fede funktioner, er der kun én ting, du mangler at få styr på: lyden. Fjernsyn bliver nemlig tyndere og tyndere, og det efterlader altså også mindre plads til lyden. Hvis du skal have god, nuanceret og kvalitetslyd, er det derfor ikke nok med den lyd, der kommer ud af de indbyggede højtalere i dit fjernsyn.

Du har brug for en soundbar, som forbedrer lyden markant og samtidig er en elegant og diskret løsning, hvis du ikke er til kæmpe højtalersystemer. Et af de store problemer med TV-lyd er, at tale og stemmer kommer uklart igennem, musikken mangler dybde, og de fede effekter kommer ikke til deres ret. Med en god soundbar løser du de problemer, så al lyd kommer ud klart og tydeligt.

Du har måske også en forkærlighed for fed bas, og i så fald bliver din soundbar din nye bedste ven. Du kan også altid enten tilslutte en subwoofer, der gør baslyden endnu dybere og tydeligere, eller gå efter en soundbar med indbygget eller tilhørende trådløs subwoofer.

Designmæssigt er en soundbar også en fed tilføjelse til indretningen, da de i højere grad i dag er slanke, elegante og strømlinede som de fleste fjernsyn.

Derfor har vi samlet syv soundbarer, der er bedst i test ud fra en række forskellige kvalifikationer som design, kvalitet, lyd, funktioner og ikke mindst, hvilken der er den bedste soundbar til prisen:

  • Sonos Beam
  • Samsung HW-Q70R
  • Sony HT-X8500
  • Samsung HW-MS660
  • Nordklang soundbar SB400
  • Sony HT-SF150
  • Sony HT-ST5000

Vi håber, det hjælper dig til at finde lige præcis den, der er den sande soundbar testvinder i forhold til dit budget og dine behov.

Sonos Beam

Sonos Beam sort

Pris: set til 3395 kroner

Sonos Beam har fået fremragende anmeldelser for de tre elementer, der scorer højest på listen over det vigtigste i en soundbar: lyd, design og bas.

Det er en fantastisk soundbar til prisen, som ikke er i den lave ende, men som bestemt er konkurrencedygtig med sin høje kvalitet. Lyden har en fremragende kvalitet til både film og musik, og den har en dyb og kvalitetsrig bas, der virkelig bringer et nyt niveau til lyden.

Designmæssigt vinder den også på flere områder: den er ikke særlig stor og passer derfor ind i de fleste hjem. På grund af den kompakte størrelse er den også meget diskret, så den ikke kommer til at tage fokus fra resten af rummets indretning.

En af de smarteste ting ved Sonos er muligheden for at bruge produkterne på samme tid men til forskellige formål i forskellige rum. Det vil sige, at du kan lytte til en podcast inde på kontoret, mens andre ser film i stuen med god bas og fuldent lyd. Kan købes hos HiFI Klubben.

Samsung HW-Q70R

Pris: set til 5067 kroner

Her er en soundbar i den højere ende af prisskalaen, men hvis du er ude efter fantastisk lyd, er det den helt rigtige til dig. Den kommer nemlig med både DTS:X og Dolby Atmos, som betyder, at den har exceptionel lyd med opadvendte højtalere, der giver en helt anden dimension til lyden.

Med i prisen får du også en trådløs subwoofer, der på samme måde giver noget helt særligt til lyden. Både musik, film og stemmer får fremragende lyd, der bestemt ikke skuffer. Det er på lydsiden, at Samsung HW-Q70R virkelig brillerer, og du får masser for pengene.

Den mister ifølge anmelderne lidt ved kun at have én HDMI-udgang, men til gengæld er den Bluetooth-kompatibel, nem at sætte op og designmæssigt rigtig flot. Den er tynd og stilren og passer derfor til de fleste TV – og det er derudover også tydeligt, at den højere pris også betyder bedre kvalitet i designet. Kan købes hos Føtex.dk.

Sony HT-X8500

Sony HT-X8500 2.1 Dolby Atmos SoundbarPris: set til 2990 kroner

Her er endnu en soundbar med Dolby Atmos, der derfor har et ekstra kick på lydsiden. Den indeholder desuden en indbygget subwoofer, hvilket nogle anmeldere beskriver som en af de største fordele, idet lyden bliver mere balanceret og virkelig omfavner brugeren. HT-X8500 har også surround sound, der sammen med Dolby Atmos får soundbaren til at skille sig meget ud fra andre i samme prisklasse.

På designet brillerer soundbaren ved ikke at have ledninger til hverken subwoofer eller surround sound-højtalere, og derfor er den nem at placere alle steder, uden den ødelægger indretningen i rummet. Selvom den har både subwoofer og surround sound indbygget, er den stadig relativt slank og har generelt en god størrelse, der tilgodeser både design og lydkvalitet.

Den relativt lave pris i forhold til indholdet gør dog også, at der er sparet lidt på andre områder. For eksempel er der ikke wi-fi-tilslutning, men du kan selvfølgelig stadig tilslutte via Bluetooth. Kan købes hos Komplett.dk.

Samsung HW-MS660

Samsung HW-MS660 SoundbarPris: set til 2177 kroner

En stor fordel ved denne soundbar er, at du ikke behøver investere i en subwoofer, da den har hele ni højtalere, der alle har deres egen forstærker. Det giver en helt speciel og lækker lyd, der både har en naturlig og ren klang.

Soundbaren kan desuden kobles til netværket, så du kan afspille lyd trådløst, og ellers har den også både HDMI, AUX og ARC-tilslutning tilgængeligt.

På designområdet skiller den sig ikke synderligt ud, men den har et elegant og enkelt udseende, som passer ind de fleste steder. Kan købes hos Komplett.dk.

Nordklang soundbar SB400

Nordklang Soundbar SB400Pris: set til 1499 kroner

Den fine Nordklang soundbar balancerer design, funktionalitet og lyd på en meget elegant måde. Den findes i sort aluminium, som giver et flot og strømlinet udtryk, der passer ind i de fleste hjem.

Du får også en trådløs subwoofer med i prisen, der i forvejen er ganske fornuftig, så du kan få ekstra dybde på din lyd.

Du kan både tilslutte den med Bluetooth og HDMI, og den har 2.1 surround. Derudover er den ganske nem at komme i gang med, så du skal ikke bekymre dig om at sidde i flere timer og kæmpe med opsætningen. Kan købes hos Bilka.dk.

Sony HT-SF150

Sony HT-SF150Pris: set til 835 krone

Denne model er på mange måder den bedste soundbar til prisen. Den lave pris betyder nemlig slet ikke, at du går på kompromis med kvaliteten – den yder uden tvivl bedre lyd end TV’et med sine to kanaler samt en basreflekshøjtaler, så du får endnu mere kraft på bassen.

Sonys HT-SF150 kan desuden tilsluttes med både HDMI, USB og Bluetooth, så du har masser af muligheder, og det er også rigtig simpelt at tilslutte den.

Den er desuden ret lang i forhold til andre soundbars, hvilket er en stor fordel for lyden, og designmæssigt er det rigtig lækkert til større TV. I forhold til designet har den også et enkelt LED-lys foran, som lyser, når den er aktiv, og du bruger fjernbetjeningen. Kan købes hos Føtex.dk.

Sony HT-ST5000

Sony HT-ST5000 SoundbarPris: set til 6990 kroner

Med den højeste pris blandt vores udvalgte produkter skal Sonys soundbar virkelig brillere på andre områder – og det gør den også! Med denne soundbar kommer du så tæt på en autentisk biograflyd, at det næsten ikke er til at tro. Den har Dolby Atmos, der fordobler surround sound-oplevelsen.

Til al den lyd er der også brug for meget plads, og derfor er Sony HT-ST5000 også relativt lang. Det gør, at den passer perfekt til lidt større fladskærme, og at der derfor også er plads til mere lyd i den, hvilket bestemt er en fordel for lydnørderne derude.

Du kan tilslutte Bluetooth og wi-fi til den, og der er hele fire HDMI-stik også.

Den er også nem at sætte op, men anmelderne anbefaler også at tage sig god tid med at sætte lyden op efter dine præferencer og det rum, den står i, for det er virkelig indsatsen værd. Kan købes hos Dustinhome.dk

Godt at overveje før du køber

Vi har samlet nogle ofte stillede spørgsmål til soundbarer, så du hurtigt kan danne dig et overblik, inden du skal vælge.

Hvad er vigtigt i forhold til designet?

Du skal for eksempel tage stilling til, om den skal kunne hænges på væggen, eller om den kun skal kunne stå på dit TV-møbel. Mange af dem kommer nemlig med vægbeslag, og det kan give et stilrent udtryk i stuen, at have den elegante soundbar hængende under skærmen på væggen.

Derudover er det en god idé at tænke over størrelsen. Designmæssigt bør den ikke være bredere end TV’et, da det kan være rodet for øjnene. Du kan eventuelt tjekke, om der findes soundbarer fra brand som dit TV, da de nogle gange er lavet til at passe sammen.

Hvilken er den bedste soundbar til TV?

Da hele meningen med en soundbar er, at lyden skal være bedre end den, der kommer ud ad de indbyggede højtalere, kan det være svært at sige, hvilken soundbar der er bedst til TV. Det kommer an på, om du for eksempel vil have, at den skal kunne hænge på væggen under TV’et, om den skal have nogle specielle funktioner, og i høj grad også hvad dit budget er.

Du kan for eksempel for et relativt lavt budget godt finde en soundbar, der virkelig gør noget godt for dine serier eller film, mens de måske ikke har den bedste lyd til musik. Hvis du derimod går meget op i lyden i film, der for eksempel har meget fokus på vilde effekter og hårdtslående musiktemaer, kan det være en god idé at investere lidt mere i en af de dyrere modeller, der kan noget mere generelt på lydfronten.

Hvilken er den bedste soundbar til musik?

En af de helt store fordele ved soundbars er, at du med de fleste kan afspille musik, hvis de understøtter tilslutning via Bluetooth. Hvilken der er bedst afhænger af, hvad du lægger mest vægt på: designet, prisen, lydkvaliteten, funktionerne?

Hvis du for eksempel har en stor husstand, hvor det kan være rart at de unge mennesker kan høre deres musik nede på værelset, mens du står i køkkenet og hører en podcast, er det en fordel for dig at vælge en Sonos soundbar, hvor du kan lave grupper til de forskellige rum med tilsvarende Sonos højtalere.

Hvor de fleste soundbarer er ganske gode til film og serier, og endda fås til et fornuftigt budget, kan det vise sig at være en anelse dyrere at få en soundbar, der gør det samme for din musik, som den gør for dit TV generelt. Men selvom du skal investere en smule mere, er det også det hele værd, når lyden strømmer perfekt, dybt og nuanceret ud ad højtalerne.

Hvilke tekniske funktioner skal jeg være opmærksom på?

Du kan først og fremmest overveje, hvilke forbindelser du har brug for (Bluetooth, wi-fi og/eller HDMI samt tænke over, hvor mange kanaler din soundbar skal have.

Ofte betyder flere kanaler bedre lyd. Overordnet set betyder to kanaler, at der er to højtalere, højre og venstre, tre kanaler betyder tre højtalere til højre, venstre og i midten.

Hvad er fordelen ved at købe en receiver?

Om du har brug for en receiver eller ej, kommer meget an på, hvilken soundbar du køber. Du kan enten købe passive eller aktive soundbarer, og det er det, der bestemmer, om du skal have en receiver ved siden af.

Kort sagt har de passive bedre højtalere og dermed bedre lyd, men de har til gengæld ikke en indbygget forstærker, så du har derfor brug for en receiver eller forstærker, for at det virker.

En aktiv soundbar har indbygget forstærker, så du behøver slet ikke at købe andet. Det er en fordel, hvis du gerne vil have en samlet løsning og ikke vil bruge penge på ekstraudstyr, og hvis du ikke føler, at du har brug for en vild, skræddersyet og lydmæssigt overlegen løsning.

Er det en god idé at tilkøbe en subwoofer?

Hvis du gerne vil have ekstra kraft og styrke i din soundbar, kan det være en fordel at investere i en subwoofer. Mange kommer automatisk med en tilhørende subwoofer, men ellers kan du i de fleste tilkoble din egen, så du kan vælge lige præcis den, der passer bedst til dine behov.

Hvilke soundbar brands er de bedste?

Alle brands har deres særlige egenskaber. Nogle har fokuseret på at holde priserne nede, mens andre har lagt al deres energi i design eller specielle funktioner. Det er derfor op til dig og dine præferencer at afgøre, hvilket brand der har den bedste soundbar til dig.

Hvis du virkelig går op i lyden og gerne vil investere i kvalitet og lækkert design, er nogle af de førende brands Bose, Sonos og Sony. I vores liste ovenover finder du flere high-end brands, hvor du med et højere budget får en soundbar, der kan det hele og virkelig forstærker og forbedrer lyden.

Originale testkilder

Vi vil gerne gøre opmærksom på, at vi ikke selv har testet de forskellige soundbarer. Vi har så vidt muligt taget udgangspunkt i originale testkilder, herunder:

Anmeldelser af siden:

  • Thea T. Theisdahl 10/10

You may also like...

Leave a Reply

Your email address will not be published.